I kan bruge
indlægget om kildekritik fra vores blog www.praktikanter-eis.blogspot.dk
– her er nogle spørgsmål, der også kan hjælpe jer på vej til at finde det
vigtigste, når I skal fremlægge.
Velkommen til! I dette indlæg vil der være artikler, videoer og andre materialer, så I lynhurtigt kan få et overblik over den kolde krig. Start med at kigge på denne tidslinje fra DR.
Begyndelsen på den kolde krig
USA og Sovjet var allierede under 2. verdenskrig. De to nationer, der var vidt forskellige, havde en fælles interesse i at stå sammen mod nazismen. Efter 2. verdenskrig bliver Tyskland opdelt i fire zoner(USA, Frankrig, England og Sovjet).
Trumandoktrinet menes af mange at være startskuddet til den kolde krig. I sin tale ville præsident Harry S. Truman forsikre Europa og resten af verden om, at USA støttede alle nationer, der gik ind for demokrati og en vestlig tankegang.
Korea-krigen
Korea havde siden 1910 været besat af japanerne. Efter 2. Verdenskrig blev landet igen besat, nu af Sovjetunionen og USA. Den officielle tanke bag besættelsen var at Nord og- Sydkorea skulle samles til et rige igen, men reelt set var der tale om en opdeling af landet.
Sovjet besatte Nordkorea og indsatte en regering ledet af Kim Il Sung, imens USA indsatte en antikommunistisk regering i syd, som var ledet af Syngman Rhee. Da forholdet imellem Sovjet og USA med tiden blev værre, oprettes Sydkorea som et officielt land i 1948. Nordkorea fulgte efter lidt senere.
I 1950 vælger Nordkorea at invadere Sydkorea, og erobrer med et overraskelsesangreb næsten hele landet. Et modangreb fra FN´s side får dog hurtigt slået de nordkoreanske hære på flugt, men konflikten eskalerede yderligere, og Kina begyndte at sende tropper mod FN.
Der er officielt aldrig blevet skrevet en fredsaftale, men man har frem til i dag været enig om at dele Korea ved den 38. breddegrad. Koreakrigen blev i mange henseender startskuddet til de konflikter der kom til at præge den anden halvdel af det 20. århundrede, bedre kendt som den kolde krig.
Nordkorea blev i forvejen støttet med våben fra Sovjetunionen, heriblandt nogle topmoderne jagerfly. Alt dette gjorde at det var besværligt for de vestlige allierede at komme nogen vegne med krigen, da de aldrig løb tør for våben eller mandskab. I slutningen af konflikten foreslog den amerikanske general Mac Arthur, at man burde bombe Beijing, samt andre kinesiske byer med atomvåben, for derved at sætte en stopper for krigen. Dette resulterede i en fyring fra Harry S. Truman, USA´s daværende præsident.
Atombomben
Under 2. verdenskrig udviklede amerikanerne den såkaldte atombombe. Selve projektet med at udvikle bomben blev kaldt for ”Manhattenprojektet”. Den første prøvesprængning fandt sted i Jornada del Muerto-ørkenen i New Mexico d. 19. juli 1945, hvilket blev en stor succes.
Da krigen i Europa allerede var forbi på dette tidspunkt, valgte man at anvende bomben imod japanerne i stedet for. Den 6. august 1945 anvendte man for første gang bomben imod mennesker, da flyveren ”Enola Gay” kastede atombomben ”Little Boy” over Hiroshima. Da Japan fortsat nægtede at overgive sig kastede man efterfølgende endnu en atombombe kaldet ”Fat Man” over byen Nagasaki. Omkring 200.000 mennesker omkom under bombningerne.
Denne demonstration af atombomben gjorde for en kort tid USA til verdens absolut mægtigste stat, men dette varede ikke længe. Allerede i 1949 testede russerne deres eget atomvåben. Det udviklede sig snart til et regulært våbenkapløb imellem USSR og USA, der hver især ihærdigt prøvede på at være førende på våbenfronten. På trods af atombombens ødelæggende kraft kan man sige, at den var en af grundene til at den kolde krig aldrig blev ”varm”, idet den gjorde begge parter nervøse for gensidig ødelæggelse.
Den kolde krig kan siges at have været en kamp imellem to systemer, den vestlige kapitalisme og den østlige kommunisme. Denne kamp foregik ikke udelukkende militært, men også teknologisk og økonomisk. Det var en konflikt der ikke lod sig begrænse på nogen fronter, heller ikke når det kom til lokation. En ikke helt ubetydelig del af krigen fandt således sted i rummet. Der var sket store teknologiske fremskridt i løbet af 1900-tallet, og i efter 2. verdenskrig var man nu parat til at forsøge sig inden for rumfart.
Russerne var de første til at nå derop, først med en mindre satellit i 1957 kaldet Sputnik. Samme år opsendte de et fartøj bemandet af en hund ved navn Laika. Dette resultat fra russernes side gav et stort chok i den vestlige del af verden, hvor man jo ellers havde betragtet sig som værende russerne teknologisk overlegne.
Sovjetunionen gennemførte endelig i en opsendelse med den første levende mand ombord, Yurin Gagarin, hvilket havde enorm propagandaværdi for dem. For USSR gjaldt det om at bevise, at deres levemåde, den kommunistiske levemåde var den eneste rigtige vej fremad, og at man kunne frembringe de største resultater med denne form for styreform. USA var dog ikke sen til at komme ind i kampen med deres eget rumprojekt, og i 1961 lovede den amerikanske præsident John F. Kennedy at USA ville sætte en mand på månen inden årtiet var gået. I 1969 blev denne drøm til virkelighed, da et bemandet amerikansk fartøj landede på månen. Amerikaneren Neil Armstrong blev den første mand på Månen, og derved vandt USA rumkapløbet over Sovjet, der efterfølgende måtte opgive at sende et bemandet fartøj til Månen.
Den cubanske revolution
Den cubanske revolution mod landets diktator Fulgencio Batista begyndte i juli 1953. Dengang var Fidel Castro en ung jurist og aktivist, der forsøgte at overbevise myndighederne om, at Batistas var en korrupt tyran.
Che Guevara tilsluttede sig Fidel Castros 26. juli-bevægelse i 1955
Cubakrisen
13 dage i uvished
Cuba-krisen i oktober 1962 var en konfrontation mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig.
Krisen opstod den 16. oktober 1962, da USA's efterretningstjeneste opdagede, at Sovjetunionen var ved at installere atomraketter på Cuba. Mellemdistanceraketterne kunne rettes mod USA.
Spionfly over Cuba
Dagen før, 15. oktober 1962, havde et amerikansk spionfly overfløjet Cuba og fotograferet. Billeder fra et skovområde blev analyseret af CIA, der ikke var i tvivl: Sovjetunionen var ved at installere atomraketter på Cuba.
Kommunister i baghaven
Efter 2. verdenskrig havde de to supermagter, USA og USSR, delt magten mellem sig. USA stod for kontrollen med Vesteuropa og den øvrige vestlige halvkugle, mens USSR havde kontrollen over Østeuropa og den østlige halvkugle. Efter Fidel Castro kom til magten på Cuba i 1959 blev frygten for, at kommunismen ville komme for tæt på stor. Nu var frygten en realitet.
Blokade eller bomber?
USA’s præsident John F. Kennedy samlede sine rådgivere. Hvad skulle modsvaret være? Hvad ville konsekvenserne blive? Stik imod sine militærrådgivere beslutter Kennedy sig for, at indsætte flåden og lave en 500 sømil lang karantænelinje, der skal blokere alle skibe fra kommunisterne – med magten om nødvendigt.
Hele verden holdt vejret, da præsident Kennedy i en direkte tv-tale gav ordre til en flådeblokade mod Fidel Castros kommunistiske ø. Den 24. oktober sendte Kennedy 450 krigsskibe, 100 fly-eskadriller og 200.000 soldater af sted for at lægge pres på Sovjetunionen.
Kennedy taler til nationen
6 kilometer fra karantænelinjen
Samme dag observeres to sovjetiske skibe tæt på karantænelinjen. De er i følgeskab af en sovjetisk ubåd. Fra Washington lyder ordren, at ubåden og skibene skal stoppes. Kun 6 kilimeter fra den amerikanske blokade beslutter de sovjetiske både sig for at vende om. Senere overskrider tankskibet Bukarest karantænelinjen, men efter en inspektion lader amerikanerne skibet fortsætte, da der ikke er vågen om bord på skibet.
Dialog og nedskydning
På krisen 11. dag sender den sovjetiske præsident Khrusjtjov et brev til Kennedy, hvor han tilbyder at rive alle militære anlæg på Cuba ned, hvis amerikanerne lover, at de ikke bomber den kommunistiske ø. Kort tid efter bliver et amerikansk spionfly skudt ned på Cuba. Præsident Kennedy er nu for alvor under pres fra hæren, der ønsker at hævne sig. Han beslutter sig for at se tiden an.
Dommedag er aflyst.
Vietnamkrigen
Vietnamkrigenvarede fra sidste halvdel af 1950'erne til 1975.Krigen blev en sejr for Nordvietnam og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen var en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden. Med andre ord: en konflikt mellem Vestens værdier og de kommunistiske landes.
USSR invaderer Afghanistan
I 1979 invaderer Sovjetunionen nabolandet Afghanistan.
Berlinmurens fald
Opførelsen af den 45 km lange Berlinmur startede i august 1961, for at forhindre folk i at flygte fra Øst- til Vesttyskland. Siden DDR (Deutsche Demokratisches Repubilk) blev stiftet i 1949, og frem til Berlinmurens opførelse i 61 var ca. 2,7 mio. mennesker flygtet fra øst til vest. Bare i juli – kun en måned før opførelsen af muren flygtede over 30.000 mennesker.
Dette kendte foto viser en østtysk soldat, som flygter til Vesttyskland i sidste øjeblik.
I årene mellem Berlinmurens opførelse og fald døde mange mennesker under flugtforsøg.
Den 9. november 1989 blev dagen hvor Øst- og Vesttyskland blev genforenet. D. 9/11-89 er officielt datoen for Berlinmurens fald, fordi grænsebommene blev væltet, folk klatrede over muren, og der blev holdt fester i Berlins gader. Muren blev dog først fjernet helt senere.
Den 9. november 1989 holdt DDR’s regeringsparti et møde, hvor der blev fremlagt nye forslag til DDR borgeres udrejserettigheder. De skulle nu have lov til, frit (dog kontrolleret) at rejse til Vestberlin og Vesttyskland. Disse nye bestemmelser skulle fremlægges på en international pressekonference samme aften, af den nyansatte ”medieansvarlige” Günter Schabowski.
Fordi Schabowski ikke havde deltaget i mødet, vidste han ikke at bestemmelserne først skulle træde i kraft næste dag, og sagde derfor at de gjaldt ”med det samme”. Pressekonferencen blev sendt live i DDR borgeres TV, og allerede inden for en time efter udsendelsen, havde mange folk stimlet sammen, for at se om det virkelig kunne passe. På grund af menneskemasserne var det umuligt for grænsevagterne at kontrollere ID og pas, og kort tid efter blev grænsebommene væltet
Kildekritik handler om at afklare,
til hvad og hvordan man kan bruge en kilde i en historisk undersøgelse. En
kilde kan være mange ting – stort set alt fra fortiden – lige fra en
soldaterdagbog fra 1864 til et potteskår fra en udgravning. Der er dog forskel
på hvor relevant en kilde kan være for ens historiske undersøgelse…
Kilder kan opdeles i forskellige
kategorier som kan hjælpe en til at analysere dem.
Undersøg følgende:
Hvad er det for en kilde? - Tekst, billede, genstand, lyd etc.?
Er kilden ægte eller uægte? - Er
kilden hvad den giver sig ud for at være? De ægte kilder er ofte de kilder, der
fremstiller begivenhederne, ”som de virkeligt fandt sted”. Uægte kilder er
derimod forskellige rekonstruktioner af historien.
Hvem
er forfatteren? - Forfatteren kan være øjenvidne til de begivenheder, som han
beskriver. Dermed er forfatteren det, som vi kalder et førstehåndsvidne. Hvis
forfatteren kun har hørt begivenhederne omtalt af andre og ud fra dette
forfattet en kilde, er han et andenhåndsvidne. Det er vigtigt at huske på,
hvilken rolle vidnet/kilden har, i den pågældende situation. Hvis forfatteren
fx beskriver 2. Verdenskrig er det vigtige at se på, om han er tysker eller
jøde, da dette helt sikkert vil påvirke kilden i en bestemt retning.
Primære
og sekundære kilder – En kilde kaldes primær, når den er det mest oprindelige kendte
kilde. En primær kilde kan godt være en andenhåndsvidne, hvis altså det er det
eneste der er tilgængeligt. En sekundær kilde er en gengivelse af en primær
kilde. En sekundær kilde kan blive til primær kilden, hvis fx den oprindelige
primære kilde går tabt.
Hvorfor
blev kilden til? – Alt efter hvilken slags kilde man har med at gøre, kan der være
forskellige årsager til kildens tilblivelse. Hvis en kilde eksempelvis er en
dagbog, er det en fortrolig kilde, hvor forfatteren virkelig giver udførlige
skildringer, både af sine følelser og sin egen opfattelse af begivenhederne. Er
der derimod en avisartikel, som forfatteren har fået udgivet, kan den have
andre formål.
Tid
og sted – Blev kilden til under selve begivenheden, eller først bagefter?
Der er forskel på en soldaterdagbog der er skrevet under en krig, og en
erindring soldaten skriver når krigen er slut.
Levn
og beretninger - Kilder kan opdeles i to hovedkategorier: levn og beretninger.
Levn er, når kilden er opstået som en del af den begivenhed, som den fortæller
en historie om. Beretninger er derimod kilder, som ikke har været en del af
selve begivenheden, men bare fortæller om begivenheden. Fx vil et dagbogsnotat
skrevet af Flammen i 1943 være et levn, mens filmen Flammen og Citronen er en
beretning om Flammens liv i 1943.
Objektivitet
og subjektivitet - Når vi læser forskellige kilder, er vi mest interesseret i de
kilder, der skildrer begivenheder så objektivt som muligt: Som de virkeligt
fandt sted. Derfor må vi være sikre på, hvilke forudsætninger forfatterne har
haft. Forfattere til forskellige historiske kilder skildrer ofte begivenheder
subjektivt. Det vil sige, at forfatteren skriver ud fra sit eget synspunkt
eller oplevelse, derved kan det ske at der udelades vigtige oplysninger, eller
at der pyntes på sandheden. De subjektive forfattere beskriver ikke
begivenhederne, som de virkeligt fandt sted. Dog kan en del af en kilde godt
være objektiv, mens en anden del er præget af subjektivitet.
Kildens
tendens - Her er vi interesseret i, om forfatteren er objektiv eller
subjektiv i sine beskrivelser.Når vi har
undersøgt disse forhold, kan vi sige noget om kildens vidneværdi. Den
allerbedste kilde for os er ofte den kilde, hvor forfatteren er øjenvidne til
begivenhederne og vælger at beskrive den kort efter og så objektivt som muligt.
Dermed er det også bedst, hvis kilden er skrevet i fortrolighed af en person,
der forstår de forhold, som han beskriver. Fx en kørelærer, der er øjenvidne
til et færdselsuheld.Nogle gange sker
det, at den eneste kilde, der findes til en begivenhed, har svag vidneværdi.
Dette kan skyldes, at kilden er en senere nedskrevet fordomsfuld eller
glorificerende beretning, der er sekundær i forhold til en tabt primær kilde.
Det betyder dog ikke, at kilden er ubrugelig, men den må bruges med forbehold.
Når alle de ovenstående punkter er overvejet
eller besvaret, er har du måske fundet ud af noget om en kilde, du ikke havde
tænkt over ved første øjekast. Nu kan du overveje hvordan eller hvor meget
kilden kan bruges til at besvare din problemstilling. For mens en kilde måske
kan være så løgnagtig, at du ikke får nogen faktuel viden ud af den, kan den
måske fortælle dig noget andet?
Vi er tre friske lærerstuderende, som er så heldige, at skulle i praktik på Eisbjerghus Efterskole både i efteråret og foråret. Vi skal undervise i historie, som er vores nuværende linjefag samt dansk, som vi afsluttede i sommer.
Meningen med denne blog er, at vi vil lægge informationer og undervisningsmateriale ud, så både elever, forældre og lærere kan holde sig orienterede om vores praktikforløb.
Vi vil præsentere os selv kort.
Jeg hedder Martin og er 24 år gammel. Til dagligt læser jeg til folkeskolelærer i Odense, hvor jeg også bor med min kæreste og to dejlige kaniner. I min fritid kan jeg godt lide at lave(og spise!) god mad, læse gode bøger og se film. Jeg spiller også lidt guitar i ny og næ.
Hej! Jeg hedder Mette og jeg er 26
år gammel. Jeg læser til lærer på 3. år, og er nu nået til 3. praktikperiode,
som foregår på Eisbjerghus efterskole. Jeg ser frem til at stifte bekendtskab
med livet som lærer på en efterskole, som ellers er ukendt for mig, da jeg ikke
selv har gået på efterskole. Udover at læse til lærer bor jeg i Odense sammen
med min kæreste. I min fritid elsker jeg at lave mad, læse bøger og hygge mig
med mine venner.
Goddag, mit navn er Andreas, jeg er 27 år og bor i Odense. Jeg er lærerstuderende på 3. år og har den
sidste uges tid haft jeres børn i dansk og historie. Jeg håber på at kunne
forbedre deres historiske bevidsthed i løbet af praktikken, og desuden forbedre
deres mundtlighed i dansk. Ikke mindst ser jeg frem til at lære eleverne at
kende, også uden for klasseværelset.
